THE ORIGINAL 32 PANEL BALL CONSTRUCTION Hver eneste fodbold, håndbold og futsalbold fra SELECT er baseret på revolutionen fra 1962, hvor vores grundlægger, Eigil Nielsen, udviklede en bold med 32 felter. Det altoverskyggende ønske var at skabe den mest pålidelige bold med det mest forudsigelige, lige svæv og et opspring, der hverken var for højt eller for lavt. Det var umuligt at lave en fuldkommen rund bold med 18 felter, hvilket var standardkonstruktionen af en bold førhen. Med de 32 felter - 20 sekskanter og 12 femkanter - lykkedes det SELECT at skabe den mest runde bold nogensinde. Senere modtog en gruppe amerikanske forskere Nobelprisen for at opdage, at molekylerne i kulstof med en særlig bestråling organiserer sig som en fuldstændig rund bold - noget Eigil Nielsen allerede havde opdaget og virkeliggjort i sin fodbold med 32 felter, hvorfor molekylemodellen også blev kaldt “fodboldmolekylet”. En bold med optimal rundhed er grundlæggende for at opnå pålidelig aerodynamik - altså et lige svæv og et kontrolleret opspring. Vores ypperste fodbold, BRILLANT SUPER TB, er blevet grundigt testet i en vindtunnel på Institut for Sundheds- og Idrætsvidenskab på Tsukuba Universitet i Japan. Resultatet af testen viser, at BRILLANT SUPER TB har en bedre aerodynamik end andre topbolde på markedet. Boldens klassiske konstruktion med 32 felter gør, at bolden møder vindmodstand senere i sit svæv gennem luften og dermed bevarer en stabil høj hastighed gennem længere tid. Dette giver et stabilt og mere forudsigeligt svæv, hvilket alle fodboldspillere sætter stor pris på. Alle vores bolde i dag bygger stadig på Eigil Nielsens originale boldkonstruktion med 32 felter, og vi går aldrig på kompromis med kvalitet, spilleegenskaber eller holdbarhed.
Download PDF fil
Byg din egen flipbook